3 timer fra: Stockholm Arlanda Airport

Tæt på meget mere end kun hovedstaden.

marts 2023
En rejse til Stockholm Arlanda Airport giver mulighed for meget mere end et besøg i Sveriges hovedstad. Med en tur på kun tre timer i bil kan du også opleve alt fra tempofyldte naturoplevelser til landes bedste gastronomi og en historisk landsbyidyl.

Med en lejebil fra Hertz kommer du nemt, sikkert og behageligt fra det ene udflugtsmål til det andet – uanset om det er en smidig elbil eller en pålidelig stationcar, der har plads til både familie og bagage. Find og book den Hertz lejebil, der passer lige til dig, og SAS EuroBonus Ekstrapoint her.

Eventyr i Järvsö

Cirka tre timer direkte nordpå fra Arlanda finder du den lille by i Hälsingland, der rummer masser af spænding, oplevelser og adrenalin. Vinter, forår, sommer og efterår: et besøg i Järvsö er altid en god idé.

Järvsö
Den idylliske og naturnære lille by Järvsö.
Skidestinationen Järvsö

Skiløb for alle

Järvsöbacken

Kortmarkør
Rödmyravägen 17
Järvsö
Vis på kort

Om vinteren er Järvsö en glimrende skidestination. Med sine 20 pister, otte lifte og fem rullebånd er det familieejede Järvsöbacken et perfekt valg, hvis man vil lære at mestre slalom og snowboard. Hvis man foretrækker langrend, er der mange alternativer, fra snesikre Harsa til det centralt beliggende lysspor.

Mountainbiking i Järvsö

Downhill, uphill og ligeud

Järvsö Bergscykel Park

Kortmarkør
Vallmovägen 20
Järvsö
Vis på kort

Når det kuperede landskab i Järvsö ikke er snedækket, er det et paradis for cykelentusiasten. Prøv nogle af de spændende og professionelle mountainbikespor for både familier og erfarne, eller besøg stedets park for mountainbiking med downhillspor på alle niveauer.

Whitewater rafting i Järvsö

Whitewater rafting i Edängeforsen

Järvsö forsränning

Kortmarkør
Edängeforsen
Järvsö
Vis på kort

Gør dig klar til et tempofyldt eventyr i Ljusnan, cirka 15 km nord for Järvsö. I gummibåd sejler du sammen med familie og venner gennem Edängeforsens vilde vover. Sæsonen går fra maj til oktober, og sværhedsgraden kan varieres efter ønske. Bemærk dog, at aldersgrænsen er 12 år.

Vil du have hjælp med opslag eller aktiviteter i Järvsö? Kontakt Järvsöguiderna, som tilbyder alt fra saunaflåde til teambuilding.

Madmagi i Bergslagen

Stockholm er et klart rejsemål for foodies, men for lidt mere nysgerrige madfanatikere er der velsmagende perler at udforske ude vestpå. Gå efter smukke Bergslagen, hvor nogle af landets bedste gastronomiske destinationer venter dig.

Solnedgang i Bergslagen
Solnedgang i Bergslagen.
Bredsjö Mjölkfår AB
Foto: Frida Edlund

Delikatesser midt i fårefolden

Bredsjö Mjölkfår AB

Kortmarkør
Bredsjö mossvägen 8
Hällefors
Vis på kort

I det naturskønne Bergslagen finder du også den familieejede og økologiske gård Bredsjö Mjölkfår, et gårdmejeri, hvis oste er blevet eftertragtede delikatesser i butikker landet over. Mejeriets signaturost er Bredsjö Blå, en langtidslagret fåreost med strejf af blåskimmel, men her fremstilles også den lækre Bredsjö Hård, en svensk pendant til den italienske pecorino. Ud over at botanisere i gårdbutikkens skønne udvalg af oste kan du også nyde lettere anretninger i ostecaféen og bondehusbistroen – hvor fårene græsser fredeligt på den tilstødende græsgang.

Grythyttans Gästgivaregård
Foto: Grythyttans Gästgivaregård

En mad- og vinrejse

Grythyttans Gästgivaregård

Kortmarkør
Prästgatan 2
Grythyttan
Vis på kort

I den lille by Grythyttan ligger Grythyttans Gästgivaregård – en kulinarisk oase, hvor dygtige kokke serverer enestående måltider, omhyggeligt tilberedt af sæsonens lokale råvarer sammen med drikkevarer fra en imponerende vinkælder (bl.a. en af Sveriges ældste samlinger). Hvis man vil have det maksimale udbytte af den gastronomiske oplevelse, er der mulighed for at tjekke ind i et af gæstgivergårdens personligt indrettede værelser. Her er alt fra luksuriøse suiter til mindre enkeltværelser.

Hjulsjö 103 Bageri
Foto: Lena Larsson

Prisbelønnet madhåndværk

Hjulsjö 103

Kortmarkør
Hjulsjö 103
Hällefors
Vis på kort

På Hjulsjö 103 udforsker man, hvad der kan skabes af nogle få udvalgte og lokalt fremstillede produkter: kornet, æblet, osten og kaffen (som godt nok ikke produceres i Bergslagen, men indkøbes af en ven og importør af bæredygtig kaffe). Resultatet? Et fantastisk surdejsbageri med prisbelønnet surdejsbrød og håndlavede croissanter, et lille ciderbryggeri og et kafferisteri. Hjulsjö 103 holder åbent om lørdagen, men der er også mulighed for at booke en weekend i virksomhedens etværelseshotel.

Historisk idyl i Vadstena

Cirka tre timers bilkørsel sydpå fra Arlanda veksler landskabet langs E4 fra den varierede sörmlandske natur til Östergötlands markante sletter, som i maj stråler solgult af den blomstrende raps. Her i den lille by Vadstena, der ligger smukt ved Sveriges største sø Vättern, venter historiske monumenter, maleriske brolagte gader og et hav af fantastiske loppemarkedsfund.

Valmuemarker i Vadstena
Valmuemarker i Vadstena.
Vadstena Klosterområde

Mærk historiens vingesus

Vadstena Klosterområde

Kortmarkør
Lasarettsgatan 5
Vadstena
Vis på kort

At slentre rundt i Vadstena Klosterområde er en storslået oplevelse. Middelalderklostret, der blev planlagt og tegnet af Den Hellige Birgitta, blev indviet i 1384 og var et såkaldt dobbeltkloster med både nonner og munke fra birgittinerordenen. Under Gustav Vasas reformation i 1500-tallet blev klostret lukket i 1595 og er siden blevet brugt som kaserne, mentalsygehus, kurhus og lazaret. I dag består klosterområdet af 20 bygninger, hvor bl.a. Klosterkirken, Sancta Birgitta Klostermuseum, Pilgrimscentrum, urtegården og munkehaven (en af Sveriges ældst bevarede frugthaver) alle er et besøg værd.

Traditionel fika på Gamla Konditoriet

Byens sødeste konditori

Gamla Konditoriet

Kortmarkør
Storgatan 18
Vadstena
Vis på kort

Bag disken i det gamle Helgeandshuset fra 1400-tallet ligger de skønneste små kager, kaffebrød og sandwicher. Her på Gamla Konditoriet i Vadstena bages og fremstilles alt fra grunden, hvilket gør den klassiske, lille café om muligt endnu mere charmerende. Umage små kaffekopper, småblomstrede tallerkener og gedigne, gamle træmøbler – et besøg på Gamla Konditoriet i Vadstena er et must for alle kageelskere.

Loppemarked i Vadstena

Prøv dig frem på loppemarkedet

Lions loppis Vadstena

Kortmarkør
Södra Rännevallen 33
Vadstena
Vis på kort

Som mange andre små byer i Sverige er Vadstena et sandt loppemarkedsmekka, især i sommersæsonen. Her kan du gøre gode fund af glas, porcelæn, møbler, indretning og andre antikviteter i både traditionelle secondhandbutikker og på private loppemarkeder. Hvis maven knurrer, er der også et stort udbud af gårdbutikker og planteskoler.

Book din lejebil fra Hertz her – og optjen samtidig SAS EuroBonus Ekstrapoint til din næste bonusrejse.

Tekst af Agnes Regell