Skandinavisk vinter

Elleve vidunderlige steder at fejre jul i Skandinavien

Scandinavian Travelers forslag til steder til en rigtig gammeldags drømmejul.

december 2023
Ønsker du gnistrende sne, overdådige juleborde og ild i pejsen? Her er Scandinavian Travelers forslag til steder i Norge, Sverige og Danmark, som leverer en rigtig gammeldags drømmejul.
Vinter i Tromsø

Arktisk juleeventyr i Tromsø

Kortmarkør
Tromsø
Norge
Vis på kort

Ud over de perfekte, hvide rammer leverer borgerne i Tromsø masser af varme og festivitas til jul. Først og fremmest bør du tjekke byens restauranter ud. I de senere år har byen fået et par virkelig gode restauranter som Smak i Skippergata 16 b og Mathallen, som drives af Gunnar Jensen, der er kaptajn på det norske junior kokkelandshold 2020. Har du lyst til at afprøve dine grænser – men på den gode måde, kan du faktisk hoppe i havet på en tur med spa-båden Vulkana. Det er en gammel speedbåd ombygget til badstuebåd, som tager dig ud på tur, mens du hygger dig med noget godt i glasset. Og når du er klar til det, kan du tage en dukkert i havet.

Peberkagefest i Bergen

Peberkagefest i Bergen

Kortmarkør
Bergen
Norge
Vis på kort

I Bergen bygger de hvert år en hel by bestående af utrolige 2.000 bygninger støbt i peberkagedej og slik. De ligger i KODE Lysverket og fremvises indtil den 31. december. Vil du se de berømte fjorde i området rundt om Bergen imellem jul og nytår? Tag på en guidet fjordtur til Nærøyfjorden, Flåm og Stegastein. Der arrangeres ture fra den 26. – 30. december. Det er så fantastisk at se de vilde fjorde med deres bratte fjeldsider, hvor små huse klamrer sig til skrænterne.

Vinterhvidt i Røros
Foto: Thomas Rasmus Skaug - Visit Norway

Gammeldags jul på Røros

Kortmarkør
An-Magrittveien 48
Røros
Vis på kort

Røros blev anlagt så tidligt som i 1646, et par år efter at der blev fundet malm på stedet. Rigsantikvaren begyndte det beskyttende arbejde allerede i 1922, og den fine blandingen af kontinental og lokal byggeskik gav Røros en sikker plads på Unescos prestigefulde verdensarvsliste i 1980. Rørosmartnan har de fleste hørt om, men det er også fint at besøge Røros i julen. Inden jul afholdes her hvert år et hyggeligt julemarked. Du kan tage på kanetur, lave julepynt, gå til koncert og meget mere. Her er også mange fine overnatningssteder. Røros hotell er blandt dem, som holder åbent i julen, og de serverer solid julemiddag med ribbe (ribbensteg), lutefisk (ludfisk) og pinnekjøtt (koteletter).

Skiløb og sne venter i Sälen

Sälen

Kortmarkør
Sälen
Sverige
Vis på kort

At lave engle i gnistrende sne og teste nye ski og kælke i bakkerne er noget, mange glæder sig til. I Sälen i Sverige kan du hygge dig i et område med 250 utrolige skråninger, 157 skilifter og 350 kilometer med langrendsløjper fordelt på syv anlæg. Dagene er måske ikke så lange, men du kan derimod boltre dig i et gyldent vinterlys, mens kulden bider i kinderne. Flere steder tilbyder flotte juleborde. Sälens högfjällshotel er et af dem. Her kan du enten fejre selve julen med dejlig mad og leg i bakkerne udenfor eller tjekke ind i dagene mellem jul og nytår.

Vinter i Gøteborg

Julemarkedsbyen Gøteborg

Kortmarkør
Göteborg
Sverige
Vis på kort

De glæder sig til jul i Gøteborg. Allerede i sidst i november åbner det første julemarkedet. På markederne kan du købe alt lige fra tøfler til kunst, måske imens du spiser et kandiseret æble eller andet sødt og lækkert fra en bod? Nu hvor vi er inde på mad: Julebordene i Gøteborg bugner af mad. Du kan tage til et traditionelt som Villa Belparc eller måske prøve en af byens fire restauranter med Michelin-stjerner. Ingen rejse til Gøteborg uden en tur i forlystelsesparken Liseberg. Her tændes tusindvis af julelys i december. Øl hører julen til, og i Gøteborg kan du virkelig smage en masse nyt. Her findes mange spændende bryggerier, hvor du kan komme ind og smage, det som brygges; tjek for eksempel Vega Bryggeri, som laver omvisning med smagsprøver.

Ringmuren i Visby

Jul i smukke middelalderomgivelser i Visby

Kortmarkør
Visby
Sverige
Vis på kort

I administrationscentret for Gotland, øst for Stockholm, er der masser af liv i dagene før jul. At folk i juleperioden finder tid til at tage på arbejde er et mirakel. Det første julemarked starter allerede weekenden inden advent. Så går det slag i slag med markeder, koncerter og anden festivitas. Visby blev grundlagt i 1100-tallet, og i årene 1250-88 blev der rejst en godt 12 meter høj og 3,6 kilometer lang bymur. I sådanne omgivelser er det ikke så underligt, at beboerne i Visby gerne markerer, at byen opstod i middelalderen, med fest. Hvert år afholdes her middelalderjul med bueskydning, musik og middelaldermad. Ingen jul uden et stort julebord. Flere hoteller byder på julebordspakker med overnatning, julebord, enkelte steder i kombination med adgang til spa og andre attraktioner.

Christmas at Skansen
Foto: Shutterstock

Fejr julen på Skansen

Kortmarkør
Stockholm
Sverige
Vis på kort

I Stockholm har man kunnet opleve en klassisk jul på Skansen siden 1892. I boderne kan du købe julens lækkerier og hjemmestøbte lys, og du kan opleve juleværkstedet, som byder på både kunsthåndværk og lysestøbning. For dem, der er til stemningsfuld julemusik, er der adventskoncerter hver weekend i december. Området omkring Skansen på Kungliga Djurgården er omgivet af vand og er perfekt til en smuk gåtur i løbet af vintermånederne med garanti for ægte julestemning.

Christmas in Skellefteå
Foto: Unsplash

Traditioner for hele familien

Kortmarkør
Skellefteå
Sverige
Vis på kort

I Skellefteå fejres julen på traditionel vis med stemningsfulde julemarkeder, julemad, shopping og hygge for hele familien. Nordanå er et af byens mest traditionelle og autentiske steder at besøge i løbet af julen med salg af alt fra kunsthåndværk til innovativt design. På gården er der også en festlig julebuffet med råvarer fra Norden og med smag af Middelhavet. Børnenes juleparadis finder du i nissehuset i Lilleputtlandet. Her kan børnene snedkerere, køre i julemandens tog og sende julegaveønsker til julemanden – en perfekt måde at komme i julestemning på.

Varm chokolade i sneen

Dansk hygge

Kortmarkør
Århus
Danmark
Vis på kort

Det virker, som om danskerne har vundet VM i hygge, når vi ser på alle de bøger om «hygge», som er blevet udgivet i de senere år. Århus leverer rigtigt godt på dette område. I udendørsmuseet Den gamle by, som omfatter 75 huse fra 1500-1900-tallet, kan man tage på en historisk gåtur i juleperioden. Hvordan var det at fejre jul i de gamle stuer? Juleindkøbet kan du gøre i de brostensbelagte gader i det smukke latinerkvarter. I Danmark spises dejlig flæskesteg og and eller gås fyldt med æbler og svesker til jul, så man kan godt glæde sig. Gæstgivergården serverer gammeldags dansk julemad.

Dansk juleslik

Ribe i Jylland

Kortmarkør
Ribe
Danmark
Vis på kort

Ribe blev grundlagt i år 700 og regnes for den ældste by i Norden. Vikingerne slog sig ned her først, men det er nok ikke det, som kommer til at slå dig, når du vandrer i de smalle gader med bindingsværkshuse fra middelalderen. Med julelys og julepynt og duften af bagværk og flæskesvær, som dufter ud fra kroerne, er det vanskeligt ikke at glæde sig til jul. På byens torv er prikken over i'et det nostalgiske marked med tombola, gløgg og fine julegaver, som du kan tage med hjem til dem, du holder af. Du kan også skøjte på den fine skøjtebane. Ribe ligger kun 62 kilometer fra lufthavnen i Billund. Er du en ægte nostalgiker. tjekker du ind på Danmarks ældste hotel, Dagmar, hvor de inviterer til fest både til jul, i juledagene og nytårsaften.

Winter in Helsingør

Slotsmarked i Helsingør

Kortmarkør
Helsingør
Danmark
Vis på kort

Julemarkedet på Kronborg slot i Helsingør, som blev bygget mellem 1574 og 1585 og står på Unescos verdensarvsliste. Hvert år afholdes her marked med godt 80 boder, som sælger masser af skønne ting. Desuden afholdes her lege, «dans» rundt juletræet og eventyr ​. Lidt nostalgi på rejsen får du med juledamptoget fra København hovedbanegård. En rigtig julefrokost får du for eksempel på Den røde Cottage, som har fået en tallerken i Guide Michelin. Fra Helsingør er der bare en kort tur til kunstmuseet Louisiana, hvor du naturligvis kan se exceptionelle kunstværker, men også handle julegaver i museumsbutikken til dem derhjemme, som kan lide gaver med en tanke bag.

Tekst af Inga Ragnhild Holst