Arctic race landscape

Arctic Race fejrer 10 spændende år med cykelløb i Nordnorge

Dette års løb vil blive set af millioner af mennesker over hele verden.

Foto: Arctic Race of Norway
august 2023
Arctic Race of Norway er verdens nordligste etapeløb og Norges største professionelle cykelløb. Men ambitionerne strækker sig langt ud over at være det største.Ved at samle nogle af de bedste internationale cykelhold og stjerner, skabes der også gyldne muligheder udover det sportslige. Arctic Race of Norway er blevet en samarbejdsplatform for alle, der brænder for at igangsætte en positiv udvikling i regionen.

I år er det ti år siden startskuddet til den første udgave af Arctic Race of Norway fandt sted i Bodø i 2013. Det har været ti begivenhedsrige år, hvor lokalsamfundet, virksomheder, kommuner og amter har samarbejdet om at skabe en folkefest, og mange gode minder.

Fra den 17. til 20. august fortsætter eventyret, når begivenheden vender tilbage til Finnmark, hvor over 180 cykelryttere konkurrerer i fire etaper, der strækker sig over 663 km. Årets jubilæumsudgave starter i Kautokeino, og efter at have snoet sig gennem fjordene og bjergene i Alta og Hammerfest, afsluttes løbet ved det berømte Nordkapp. Knut-Eirik Dybdal, direktør for Arctic Race of Norway, tror det vil blive en storslået finale og afslutning på de første 10 år, og han ser frem til de kommende år:

"Vi ser frem til endnu et årti med fantastiske sportslige præstationer, og vi vil sørge for, at opretholde de gode samarbejdsrelationer mellem alle interessenter, så vi sikrer, at udviklingen af Arctic Race følger samme tempo som rytterne."

Arctic race
Foto: Arctic Race of Norway

Millioner af mennesker fra hele verden ser de spektakulære tv-billeder fra Arctic Race hvert år. I 2022 satte løbet en ny rekord med live-udsendelser i 189 lande. Dybdal forklarer Arctic Races succes således:

 "Der er mange gode kræfter, der samarbejder. Kommuner, virksomheder, frivillige organisationer og tilskuere. "Alle som én er de afgørende bidragsydere, der gør Arctic Race of Norway til mere end bare et cykelløb."

Som en af de officielle leverandører til Arctic Race of Norway flyver SAS både cykelryttere og støttepersonale fra Europa til Norge. SAS Sport er et af SAS skræddersyede koncepter, designet til at imødekomme behovene hos atleter og sportsklubber. Konceptet tilbyder konkurrencedygtige priser for rejser til konkurrencer, turneringer og arrangementer inden for Skandinavien, Europa og resten af verden. De fleksible og rabatterede SAS Sport-billetter kan bookes af professionelle atleter såvel som det lokale hold efter registrering til SAS Sports koncept på sas.dk

Etappeplan

17. august: Kautokeino-Alta

18. august: Alta-Hammerfest

19. august: Hammerfest-Havøysund

20. august: Kvalsund-Nordkapp