Trondheimsfjorden

De bedste vinteroplevelser i Trondheim

Et fantastisk vinterrejsemål.

Foto: Trondheim by boat
december 2022
Det siges, at Trondheim er den by i Norge med flest sushisteder, og det er måske ikke så sært, når man tænker på, hvor meget laks der fiskes her. Men det er også et helt fantastisk vinterrejsemål. Her kommer en oversigt over de mest magiske oplevelser i vintermånederne – fra slædeture og kirkekoncerter til intime barer.
Traditionel træbåd i Trondheim
Foto: Trondheim by boat

En vintertur med træbåd

Trondheim By Boat

Kortmarkør
Trondheim
Norge
Vis på kort

En perfekt gruppeaktivitet, som kan fås til en god pris, hvis man er mange nok. De klinkbyggede både har plads til op til 12 personer og byder på en uforglemmelig tur i smuk vinternatur på fjorden, mens du sidder indsvøbt i varme tæpper med en kop kakao eller kaffe i hænderne. Under turen kan man guides på norsk eller engelsk, og det er også muligt selv at vælge ruten. Kan også kombineres med julebord som afslutning.

Kjøpmannsgata Ung Kunst
Foto: K-U-K

Kjøpmannsgata Ung Kunst

Kjøpmannsgata Ung Kunst

Kortmarkør
Kjøpmannsgata 38
Trondheim
Vis på kort

K-U-K er en kunsthal med fokus på unge kunstnere, og som ildsjælen bag projektet, kunstneren Kjell Erik Killi-Olsen, beskriver som en gave til Trondheim. Killi-Olsen købte grunden i 2017, og i efteråret 2021 åbnede han kunsthallen. Her finder man både smal og bredere kunst, og efter besøget kan man slutte af med et måltid i restauranten Gubalari.

Nidarosdomen

Koncert i Nidarosdomen

Nidarosdomen

Kortmarkør
Kongsgårdsgata 2
Trondheim
Vis på kort

En musikoplevelse i verdens nordligste gotiske katedral er noget ud over det sædvanlige. Koncerter – fra Bachs Juleoratorium til julesange og orgelmeditationer – afløser hinanden i årets sidste måneder. Lyt til vidunderlig skønsang, mens du ser op på kuplens middelalderbuer. En magisk oplevelse.

Slædetur med hest

Traditionel slædetur med hest

Kortmarkør
Trondheim
Norge
Vis på kort

Er der noget større vintereventyr end at tage plads i en slæde sammen med hele familien (eller de bedste venner) og lade hestene trække jer gennem hvide snelandskaber, forbi hytter og snepudrede træer? En tur på en time arrangeres nemt ved at kontakte Torstein Opheim på torstein.opheim@wemail.no. Op til 15 personer kan deltage, fordelt på to slæder.

Café Onkel Svanhild
Foto: Ole Wuttudal

Kaffe og kage hos Onkel Svanhild

Onkel Svanhild

Kortmarkør
Olav Tryggvasons gate 6
Trondheim
Vis på kort

Traditionelt og innovativt bagværk og kaffe uden dikkedarer, var det noget? Onkel Svanhild byder på lækre, søde ting og smørrebrød i et enkelt miljø, og stedet er siden åbningen blevet et friskt og populært supplement til Trondheims udbud af caféer.

Vassfjellet

Tag skibussen til Vassfjellet

Vassfjellet

Kortmarkør
Vassfjellet
Norge
Vis på kort

Den praktiske skibus afgår fra Trondheim centrum, og kun 40 minutter væk ligger Vassfjellet, hvor du på ski eller snowboard kan teste en af skianlæggets 12 pister. Efter en dag på skibakken kan du træt og tilfreds vende tilbage til byens udbud af barer og restauranter.

Jossa Mat & Drikke
Foto: Jossa

Bonanza på Jossa Mat & Drikke

Jossa Mat & Drikke

Kortmarkør
Ladeveien 9
Trondheim
Vis på kort

Den mere rustikke søsterrestaurant til Michelinrestauranten Credo har en skiftende menu i et industrielt og afslappet miljø. Til frokost finder man enkle retter som crab roll eller pølse med brød på menuen, mens man til middag kan nyde blåmuslinger med habaneroemulsion eller andelår. Gå heller ikke glip af deres smørbrødbonanza om lørdagen.

Øl på Moskus

Moskus – øl og livemusik

Moskus

Kortmarkør
Olav Tryggvasons gt. 5
Trondheim
Vis på kort

En lille, intim livescene med god musik, hvor man gerne tilbringer en aften i selskab med en god øl. Der er ikke koncert hver aften, men udvalget af optrædende er af høj kvalitet, så en koncert er helt klart en billet værd. Selve lokalet er også lige det, man ønsker sig: mørkt, indbydende og intimt.

Tekst af Daniel Björk