Surfsteder i Europa

Europas fem bedste surfsteder

Udsøgte bølger langs Atlanterhavskysten.

oktober 2022
Er du på udkig efter bølger og surfing? Her er surfernes egne favoritter i Europa.
Surf i Biarritz

Europas førende surfby

De salte bølger, der ruller ind over strandene i den sydfranske by Biarritz, tiltrækker både surfglade turister og proffer fra hele verden. Det siges, at det var her, surfsporten først fik fodfæste i Europa, og Biarritz betragtes i dag som Europas førende surfby, hvilket også fremgår af det store udbud af surfskoler i byen.I Biarritz kommer både erfarne surfere og nybegyndere, da de forskellige strande opfylder forskellige behov. Klik her for at finde en strand, der passer til dit surfniveau.

Biarritz
Frankrig
Vis på kort
Surf i Ericeira

Surfing og skaldyr

Godt 50 km nord for Lissabons Lufthavn ligger Ericeira. Den lille fiskerby er kendt for sit fantastiske udvalg af fisk og skaldyr, men de fleste kommer her for at fange bølgerne oven på et surfbræt. I efteråret ruller der lidt større bølger ind, som lokker de erfarne surfere til, så for nybegynderen er det bedst at besøge Ericeira om foråret. Da byen ligger tæt på Lissabon, er en dagstur en god ide, men man kan også blive længere og udforske alle de nærliggende surfstrande.

Ericeira
Portugal
Vis på kort
Surf i San Sebastián

For surf-fantaster og foodies

I spanske San Sebastian mødes strandgæsterne af paradisisk turkisblåt vand. Og ude i vandet ligger surfere og vipper på deres boards. Hvert år kommer der flere tusinde surfere, som nyder at surfe. Byen har tre strande og flere surfskoler. Her afholdes også internationale konkurrencer hvert år. San Sebastian er et mekka for den surfgale foodie. Baskerlandet er berømt for sine pintxos (som er små retter, der ikke skal forveksles med tapas), og San Sebastian konkurrerer ofte om topplaceringerne, når fagfolk bedømmer madbyer.

San Sebastián
Spanien
Vis på kort
Surf i Newquay

Englands bedste surferby

Når man taler om surfing, er England måske ikke det første land, man kommer til at tænke på. Men på landets vestkyst ligger byen Newquay, som hvert år tiltrækker surfere. Surfbyen organiserer hvert år flere internationale konkurrencer og har ni forskellige strande at byde på. Den 750 meter lange strand i Fistral Beach er god til nybegynderen. Der er flere surfskoler at vælge mellem for dem, der vil lære at surfe eller blive bedre. En del af dem er åbne hele året.

Newquay
Storbritannien
Vis på kort
Surf i Corralejo, Fuerteventura

Surf og soldyrkning

Fuerteventura er en af Spaniens Kanariske Øer, og i den nordlige del ligger byen Corralejo. Fuerteventura betyder "stærk vind", så der er masser af store og gode bølger hele året rundt for de surfglade. Her er det næsten mere almindeligt, at strandgæsterne spejder efter bølger ude i vandet, end at de ligger på stranden. Man kan dog surfe året rundt, men det siges, at forholdene er bedst fra oktober til maj. De, der leder efter udfordringer og surfing på avanceret niveau, kan tage ad grusvejene til El Hierro ved byen Majanicho.

Corralejo, Fuerteventura
Las Palmas, Spanien
Vis på kort

Tekst af Amanda Hjelm