Dubrovnik

Fra mur til mur – en byguide til Dubrovnik

Dubrovnik er en fantastisk by, både inden for og uden for bymuren.

Foto: Unsplash.
april 2022
Området inden for de gamle bymure er den del af Dubrovnik, der som regel får hele opmærksomheden. Men der er mange gode grunde til at tage en tur uden for murene.
Prijeko Palace
Foto: SAS.

Fra palads til boutiquehotel

Prijeko Palace

Kortmarkør
Prijeko ul. 22
Dubrovnik
Vis på kort

Stedet blev bygget i 1470 og er en af byens smukkeste palæer. I dag er det et lille boutique-hotel, som for nylig blev renoveret af et hollandsk par, en smuk blanding af gammelt og moderne. Ni individuelt indrettede dobbeltværelser.

Vina Milicic
Foto: Unsplash.

Nøje udvalgte vine

Vina Milicic

Kortmarkør
Stradun, 20000
Dubrovnik
Vis på kort

Dubrovniks bedste vinforretning ligger rigtig godt midt på gågaden Stradun. Men den er ikke nogen turistfælde. Stedet ejes af Milicic­vingården og har en omhyggelig udvalgt selektion af de bedste vine i Kroatien, hvad enten druerne hedder Malvasia, Posip eller Plavac Mali. Gå ikke glip af Milicics egen kraftige rødvin, Dingac.

Clara Stones
Foto: Unsplash.

Røde koraller

Clara Stones

Kortmarkør
Nalješkovićeva ul. 3
Dubrovnik
Vis på kort

En forretning, der er helliget Middelhavets røde koraller, som ifølge den græske mytologi blev skabt af Medusas blod. I dag er det kun nogle få dybhavs-dykkere, som har retten til at høste disse sjældenheder. Du kan se, hvordan de bliver bearbejdet på værkstedet.

Pantarul
Foto: Pantarul.

Lokal gourmet

Pantarul

Kortmarkør
Ul. kralja Tomislava 1
Dubrovnik
Vis på kort

Pantarul ligger i den moderne bydel og er en lokal gourmet-destination. Menuen lever med årstiderne, og alle retterne er tilberedt med lokale råvarer hentet af landmænd fra Dubrovniks omgivelser, især fra Župa og Konavle. Frisk fisk leveres dagligt, og kødet kommer fra de mest pålidelige kilder af høj kvalitet.

Grand Villa Argentina
Foto: Grand Villa Argentina.

Ikonisk hotel siden 1950'erne

Grand Villa Argentina

Kortmarkør
Ul. Frana Supila 14
Dubrovnik
Vis på kort

Et af Dubrovniks mest ikoniske hoteller ligger i et privatejet palæ uden for byens østlige mure. Det blev åbnet i 1950’erne. Det smukke Argentina ligger på en bjergside, og fra terrassen er der en forførende udsigt til kysten og øhavet.

Tekst af Lars Collin