
Oslos hipsterkvarterer
Trendy barer, mikrobryggerier og tilholdssteder.
Tøyen
Tøyen-området øst for Oslos bymidte har traditionelt været – og er stadig – et sted, hvor mange lavindkomstfamilier bor. Oslo Kommune sammen med regeringen er i gang med at give området et ansigtsløft. Biblioteket i Tøyen er blevet et mødested og en legeplads for unge mennesker, og mange spændende restauranter og barer er åbnet i Tøyen.
Brutus
Spis på Brutus, som serverer lækker nordisk mad.
barbrutus.no

Barcode
Fra Tøyen er der blot 10 minutters gang til Barcode, det nyeste kvarter i Oslo med udsigt ud over fjorden. Barcode er lige så spændende i virkeligheden, som det ser ud på fotografier. Ud over den spektakulære arkitektur sker også der en masse inde i bygningerne i Barcode, ikke mindst i Deichman biblioteket.

Clarion Hotel Oslo
Clarion Hotel Oslo har en kunstsamling, der jævnlig bliver udskiftet.
nordicchoicehotels.no
Nodee Sky Bar
Tag elevatoren op til Nodee Sky Bar, og se den flotte udsigt ud over Barcode-områdets arkitektur.
nodee.no/nodee-sky-nor
Torggata
For ikke så længe siden var Torggata en smal gade med nogle få ubestemmelige butikker og kebabsteder. Gaderne og boligblokkene er dog siden blevet saneret og shinet op, og Torggata-kvarteret har flere koncertsteder som bl.a. Kulturhuset. Tjek programmet for at se, om der er et band, du gerne vil høre, eller find et marked, du gerne vil besøge.

Kulturhuset
Crow Bar & Bryggeri
Prøv en porter efter britisk standard eller en kraftig rød ale med et strejf af sødme. Skål!
crowbryggeri.com
Grass Roots Square
Norge har et program for kunst i offentlige rum kaldet KORO. Grass Roots Square er et smukt værk i Oslo, som består af 50.000 små figurer, som er støbt i bronze og har fået en grøn patina. Værket, der er lavet af den sydkoreanske kunster Do Ho Suh, personificerer en græsrodsbevægelse, hvor figurer i forskellige aldre, begge køn og etniske tilhørsforhold danner en forenet masse.
Tjuvholmen
Den lille ø ved siden af Aker Brygge er Oslos nye attraktive område. Tjuvholmen har sin egen sandstrand, hvor du kan få en forfriskende dukkert.
The Thief
Thief hotellet er et smukt luksushotel på Tjuvholmen, hvor selv din hund kan få sin egen seng.
thethief.com

Tekst af Inga Ragnhild Holst