De bedste tagbarerna I New York
New Yorks skyline er et imponerende syn, og byen har mange rooftop-barer. Men hvilke er de bedste?
Websitet The Rooftop Guide har besøgt over 40 barer i New York. Her er deres liste over dem, du ikke må gå glip af.

Når udsigten betyder alt
The Presslounge
Leder du efter den ultimative rooftop-udsigt, med Hudson River og solnedgangen på den ene side og Midtown Manhattan på den anden, så er The Presslounge stedet, du skal besøge. Magisk udsigt i et eksklusivt og sofistikeret miljø. Om eftermiddagen og aftenen er terrassen det ideelle sted til en god “forfest”, og lidt senere på aftenen forvandles hele tagterrassen til det perfekte party. Tag dit fineste festtøj på, og medbring dit bedste humør, så vil du føle dig hjemme blandt det trendy klientel, som ofte hænger ud her.

Populært både blandt turister og de lokale
Jimmy at the James
New York
The James Hotel i Soho er bedst kendt for at have en af de bedste rooftop-pools i New York. Selve swimmingpoolen er dog kun tilgængelig for hotellets gæster. Men efter klokken 17 åbnes terrassen for offentligheden, og så samles et yngre klientel (20–35 år) for at skåle med udsigt til Downtown, Freedom Tower og Hudson River. Her er en stor indendørsafdeling, hvor baren er placeret. Sørg for at være ude i god tid i weekenden. Jimmy at the James er meget populær både blandt turister og de lokale.
Udsigt + fantastisk middag = sandt
The Skylark
New York
For dig, som sætter pris på en storslået udsigt blandt skyskraberne ved Times Square, er The Skylark et perfekt alternativ. Book helst din plads i forvejen, og forbered dig på skøn partystemning, gode bar-snacks og måske den flotteste udsigt, du kan få på det centrale Manhattan. Terrassen er ret lille og har både sidde- og ståpladser. Her er også en indendørsafdeling, hvor du bl.a. kan spille billard og dart. Perfekt på de dage, hvor vejret svigter. Gå ikke glip af maden, den er fantastisk!

Med udsigt over Central Park
The Roof at Viceroy Central Park
Som navnet på hotellet antyder, er det en af de få rooftop-barer i New York, hvor du har en storslået udsigt over Central Park og omgivelserne her. Terrassen her er ret lille, men den er så god! Sørg for at komme i god tid til at få en siddeplads, ellers må du stå. Baren serverer klassiske cocktails til tonerne af skøn loungemusik. Med andre ord er der mange, som kommer her for at tage nogle drinks tidligt på aftenen for så at fortsætte videre i New York-natten.
Tekst af Amanda Hjelm