Innerdalen Sunndal

Fem norske vandreruter

Her finder du Norges mest spektakulære udsigter.

oktober 2022
Her er nogle af de mest populære vandreruter i Norge, så du kan godt risikere ikke at få dem helt for dig selv. Men de er populære af en grund – de byder på nogle af de mest spektakulære seværdigheder, Norge har at byde på.

Nordmændende elsker at vandre, og det er måske derfor, at Den Norske Turistforening er også den største friluftsorganisation i Norge med over 300 000 medlemmer. Den har et enestående netværk af hytter, hvor alle har adgang. Medlemmer får rabat, men prisen for en overnatning for ikke-medlemmer er stadig meget rimelig sammenlignet med hoteller.

Der er i alt har 550 hytter i hele landet, og de er kendt for deres uhøjtidelige og hyggelige atmosfære. Nogle af hytterne er bemandede, og værterne tilbyder tre retters aftenmåltider og kan give gode råd om området. Ubemandede hytter er enten åbne hele tiden eller kan låses op med en hovednøgle, der kan bestilles hos DNT. Et ophold i en DNT-hytte koster mellem 1200 og 300 NOK pr. nat for en ubemandet hytte og omkring 900NOK for helpension i en bemandet hytte.

Statskog, det norske statsejede skovvæsen, har også 70 hytter til kortvarig leje i skønne vandreområder i forskellige dele af Norge.

Her er fem fantastiske vandreruter i Norge

Romsdalseggen

Romsdalseggen har lettilgængelig og spektakulær udsigt over Romsdals bjerge og fjorde samt floden Rauma, som snor sig ned i dalen mod byen Åndalsnes. Turen tager mellem seks og otte timer. Efter den første stigning kan man vælge standardruten langs selve højderyggen eller den lidt lettere rute, som går uden om de områder, der godt kan give anledning til lidt svimmelhed. Ruten er åben fra foråret og indtil sneen kommer om efteråret, men bør kun gås i godt vejr. Romsdalseggen er en lang vandretur, men for ældre børn med bjergerfaring er det en rigtig god tur. Den såkaldte "familierute" tager ca. seks timer og er noget mindre krævende end den normale rute.

Romsdalseggen i Norge
Foto: Mattias Fredriksson/Visit Norway

Besseggen

Besseggen-turen byder på en fantastisk udsigt over et vildt bjergområde. Turen er ikke specielt anstrengende, den er heller ikke særlig udsat, men man kan stadig få en helt ør fornemmelse, hvis man kigger ned mod det grønne, iskolde vand i Gjendesøen på den ene side og den dybblå sø Bessvatnet på den anden. Det er bedst at tilbringe natten på Gjendesheim og derefter tage båden til Memurubu hen over Gjendesøen om morgenen og starte der. Besseggen er 16 km lang og 1.743 meter over havets overflade på det højeste punkt. Regn med ca. otte timer til hele turen. Højsæsonen er juli, august og de to første weekender i september. Børn på syv og opefter, der er vant til at gå ture, skulle nemt kunne klare turen.

Besseggen i Norge
Foto: Sebastien Goldberg/Unsplash

Preikestolen

Over 270.000 mennesker tager turen op til de svimlende højder på dette bjergplateau hvert år. For dem, der er vant til at gå i ujævnt terræn, tager turen ca. to timer. Det tager børn og mindre øvede vandrere omkring to til tre timer hver vej. Ruten stiger 330 meter på den 3,8 km lange distance. Slutpunktet er et fladt plateau, der ligger 604 stejle meter over havet. Stien er bred, og der er bygget stentrin flere steder undervejs. Pas på ikke at undervurdere turen – den er længere, end man tror. Kombiner eventuelt turen med et måltid mad eller en overnatning i Prædikestolens bjerghytte. Det bedste tidspunkt at tage afsted er mellem april og oktober.

Preikestolen i Norge
Foto: Øyvind Heen/Visit Norway

Kjerag

Kjerag rejser sig majestætisk over Lysefjorden nær Stavanger med et stejlt fald 1.000 meter ned. Den lodrette, glatte granitvæg har længe været et fantastisk syn fra fjorden, men hvis man er på udkig efter en anderledes oplevelse, skal man tage en vandretur op til Kjeragplateauet og Kjeragbolten. Kjeragplateauet er et goldt, glatslidt klippeplateau. Terrænet er besværligt og krævende, men der venter et vue i fugleperspektiv over Lysefjorden på toppen, og herfra er det let at få øje på den berømte Kjeragbolt. Det meget fotograferede klippestykke sidder i klemme mellem to lodrette klippevægge og er nemt at træde op på. Turen til Kjerag er på 10 km og tager ca. fem timer. Højdeforskellen er 750 meter. Det er en temmelig hård tur og ikke velegnet til børn under syv år. Turen kan gås i hele sommersæsonen.

Kjerag i Norge.
Foto: Visit Norway

Galdhøpiggen

Norges højeste bjerg har en storslået udsigt over bjergområdet Jotunheimen. Men Galdhøpiggen, 2.469 meter over havets overflade, er mere end et bjerg. Det er også et symbol på det forhold, nordmændene har til deres bjerge, og de fleste nordmænd ved godt, hvad 2.469 står for. Men man behøver ikke at være bjergbestiger for at nå toppen. Fra Juvasshytta fjeldstation er det en forholdsvis nem tur. Hele turen tager ca. syv timer. Fra Juvasshytta går man hen over gletscheren Styggebræen (man skal være ledsaget af en guide til dette) og op til toppen. Vend tilbage samme vej eller gå ned til Spiterstulen, en anden hytte. Det er en familievenlig rute, der er velegnet til børn, som er vant til at vandre. Børn skal dog være syv år eller derover for at krydse Styggebræen-gletscheren. På toppen af Galdhøpiggen ligger en station, som serverer sodavand og snacks. Man kan også købe postkort her. Hytten var engang posthus, det højest beliggende i Nordeuropa.

Galdhøpiggen i Norge
Foto: Torild Moland/Visit Norway

Tips inför en vandringstur i Norge

Rejseplanlægning, hytter og tilbud i Norges bjergland: dnt.no
Hytter og turråd:
statskog.no og inatur.no
Til turplanlægning og rådgivning:
ut.no
Magasin om friluftsliv med de seneste nyheder om, hvad der sker:
utemagasinet.no
Vejrudsigter:
yr.no

Tekst af Hans-Kristian Krogh-Hanssen