Gadeudsigt fra Shanghai

Guide: Det skal du spise, opleve og se i Shanghai

Smagfulde dumplings, dejlige parker og en levende historie.

Foto: Unsplash
december 2023
Ingen ved, om det er pulsen eller kombinationen af moderne skyskrabere og ældre arkitektur, men Shanghai er længe blevet kaldt ”Asiens New York”. Præcis som byens vestlige sidestykke er den en favorit blandt turister, og her er masser at give sig til – uanset om du er en rutineret solorejsende eller er af sted med hele familien. Husk at hente den engelske version af WeChat, så du nemt kan betale uden kontanter og scanne QR-koder på menuerne.

Restauranter

Dumplings, Xiaolongbao

Dumplings, der er værd at vente på

Jia Jia Tang Bao

Kortmarkør
127 Huanghe Rd
Shanghai
Vis på kort

Man kan ikke besøge Shanghai uden at spise dumplings, eller xiaolongbao som de lokale kalder dem. De bedste fås ifølge mange hos Jia Jia Tang Bao, et lille sted i en større bygning i nærheden af People’s Park. Du kommer nok til at stå i kø, men maden er med garanti det hele værd.

Højteknologisk måltidsoplevelse

Ultraviolet by Paul Pairet

Kortmarkør
Waitan
Shanghai
Vis på kort

Ultraviolet by Paul Pairet er en trestjernet konceptrestaurant, der kombinerer avantgardistisk mad med den seneste teknologi. Omkring stedets eneste bord med 10 pladser får du en 20-retters menu sammen med de andre gæster. Forvent en multisensorisk oplevelse – her fremhæves smagene ved hjælp af lyd, lys og duft. Adressen udleveres først, når du bestiller.

East Nanjing road i Shanghai

Streetfood fra hele Kina

East Nanjing road

Kortmarkør
Nan Jing Dong Lu
Shanghai
Vis på kort

Den østlige del af centralt beliggende Nanjing Road, East Nanjing Road, er en seks kilometer lang gågade. I de mange madboder har du mulighed for at udforske byens streetfood – her er der smage fra hele Kina til meget overkommelige priser. Er du tidligt på den? Gå ikke glip af baozies, også kaldet bao buns, der spises med lun frisk sojamælk og er en morgenmadsfavorit i Shanghai.

Tag metrolinje 2 til East Nanjing Road-stationen.

Attraktioner

The Bund i Shanghai

Shanghais bedste udsigt

The Bund

Kortmarkør
Zhong Shan Dong Yi Lu
Shanghai
Vis på kort

Shanghais bedste udsigtspunkt er uden tvivl The Bund, beliggende på venstre side af Huangpu-floden. Her får du en fantastisk udsigt over byens skyline, som er helt ud over det sædvanlige. Se en bemærkelsesværdig blanding af gamle vesterlandske bygninger og mere moderne kinesisk arkitektur som ikoniske Oriental Pearl Tower.

Tag metrolinje 2 til East Nanjing Road-stationen, og gå i fem minutter.

Yu Garden i Shanghai

Kejserlig park

Yu Garden

Kortmarkør
279 Yu Yuan Lao Jie
Shanghai
Vis på kort

Yu Garden i nærheden af City God Temple går tilbage til Mingdynastiet i 1500-tallet. I den to hektar store park er der alt fra smukke pavilloner, kinesiske haver, flotte klippeformationer og tæt plantevækst til tehuse og souvenirsalg. Over de kunstige damme er der fornemme broer, og i vandet svømmer koifisk.

Tag dertil med metrolinje 10.

En trappe i M50 Creative Park, Shanghai

Kreativt kunstnerkvarter

M50 Creative Park

Kortmarkør
50 Moganshan Rd
Shanghai
Vis på kort

I et gammelt industriområde gemmer M50 Creative Park sig. Det er et kreativt centrum fyldt med gallerier og atelierer. I kunstnerkvarteret holder mere end 100 lokale kunstnere til, så her er virkelig noget for alle.

Aktiviteter

Unik propagandasamling

Propaganda Poster Art Centre

Kortmarkør
Building K, 7th Floor, No. 726 Yan'an West Road
Shanghai
Vis på kort

På syvende etage i en anonym kontorbygning i Changning District ligger den skjulte perle Propaganda Poster Art Centre, som fremviser den kinesiske propagandakultur fra 1900-tallet. Her kan du udforske en imponerende samling af historiske plakater, der giver et unikt indblik i Kinas politiske og kulturelle historie – med fokus på Mao og kulturrevolutionen.

Qibao Ancient Town i Shanghai

Det gamle Shanghai

Qibao Ancient Town

Kortmarkør
Minhang District
Shanghai
Vis på kort

18 kilometer uden for det centrale Shanghai ligger Qibao Ancient Town, en gammel by bygget på og ved vandet med aner fra 900-tallet. Her kan du, udover at suge det historiske miljø til dig, besøge museer og det gamle Qibao-tempel, der har givet byen sit navn – og du kan selvfølgelig fylde maven med streetfood.

Tag dertil med metrolinje 9, og stå af ved Qibao-stationen.

French Concession i Shanghai

Lille Paris

Former French Concession

Kortmarkør
Xuhui District
Shanghai
Vis på kort

Den tidligere franske koncession er et område i Xuhui-distriktet, som blev anlagt af franske kolonisatorer i 1800-tallet. I dag er det centrum for trendy butikker, mikrobryggerier og hippe caféer. Start med at tage metrolinje 1 til ​​South Huangpi Road, og gå derefter på opdagelse langs gaderne med de mange træer. Tag en pause fra shoppingen hos Dragonfly Spa, hvor du kan forkæle dig selv med en skøn massage.

Tekst af Scandinavian Traveler