Guide til LGBTQ+ klubbar i København
Opdage byens store udvalg af gaybarer og klubber.
Som i mange andre storbyer har Pride Week i København udviklet sig til et tilløbsstykke med ca. 30.000 deltagere og mere end 150.000 tilskuere, der støtter op om venner, familie og bekendte, budskabet om tolerance eller kort og godt om en god fest. Og uanset om det er Pride-sæson eller ej, er homoklubberne garant for en god fest. Mange af dem fører den åbne dørs politik, hvor man er velkommen uanset om man er gay eller straight.
Her er et udvalg af gode LGBTQ+ barer i København:
En af Københavns ældste homobarer
Masken
Masken er en af Københavns ældste homobarer og vandt prisen for Danmarks bedste gay-bar i 2013. Et klassisk og livligt sted med et blandet LGBTQ+ klientel i alle aldre, hvor man hylder Eurovision og masser af Fernet Branca.
Røg og støg
Cosy bar
Übervampede drag-DJ’s fra Berlin med navne som Jacky-Oh Weinhaus og Charlet Crackhouse fyrer den af i en af Københavns ældste og ikoniske gaybarer. Røg, støg og gang i den for både homo og hetero og de natteravne, der dukker op, når andre lukker.
På homoscenen i mere end 30 år
Men’s Bar
Som navnet antyder er Men’s bar udelukkende gearet for det mandlige homo-segment og stedet, hvis man er til lak, læder og uniformer. Men’s har været på scenen i 30+ år og er stadig god for lumre bemærkninger, heftige fester og populære bruncher for sine gæster.
En ikonisk, livlig bøssebar
Centralhjørnet
En ikonisk, livlig bøssebar, der har eksisteret i København i over 100 år og dermed er en af Europas ældste. Her møder brun bodega drag-queens, Eurovision og Pride, tilsat overdådig oppyntning til jul og andre højtider. Mest for mænd i alle aldre.
Et smart klientel
Oscar
Amigobar var oprindeligt en gay-bar for mænd, men har udviklet sig til en festmagnet for et blandet publikum af homo- og heteroseksuelle. Queer bodega-stemning, masser af temafester, karaoke-anlæg, god stemning og sene åbningstider.
En festmagnet
Amigo Bar
Amigobar var oprindeligt en gay-bar for mænd, men har udviklet sig til en festmagnet for et blandet publikum af homo- og heteroseksuelle. Queer bodega-stemning, masser af temafester, karaoke-anlæg, god stemning og sene åbningstider.
Bar og diskotek for lesbiske
Vela Gay Club
Vela er noget så sjældent som en bar og diskotek for lesbiske, hvor man altid kan finde en god fest. Stedet er kendt for sine malede glasvinduer med japanske kimonodamer, dunkle belysning og shots med lumre navne. Her møder man overvejende et kvindeligt gay- publikum, men døren er åbne for alle.
Tekst af Lise Hannibal