En åben kabinetaske

Pak din kuffert som en professionel

Udnyt pladsen, og beskyt dine ejendele, så du får den bedst mulige rejseoplevelse.

Foto: iStock
juni 2023
Man kan godt miste modet lidt ved tanken om at skulle pakke til en rejse. Men med gode teknikker og smarte hacks kan du udnytte pladsen, beskytte dine ejendele og få den bedst mulige rejseoplevelse. Vores trin-for-trin-guide præsenterer dig for den bedste pakkestrategi.

Trin 1: Vælg den rette kuffert 

Hvilken kuffert du vælger, er afgørende for, hvor meget du kan have med, og hvor godt dine ejendele er beskyttet. Vælg en kuffert eller rygsæk af slidstærkt materiale, med flere rum og kraftige lynlåse. Gør dig bekendt med flyselskabets bestemmelser vedrørende bagagens størrelse og vægt.

Trin 2: Planlæg dit tøjvalg nøje 

Et af de vigtigste aspekter ved en effektiv pakkestrategi er at vælge allround og lette beklædningsgenstande. Vælg tøj, der er nemt at mikse og matche, som kan bruges lag på lag, og som passer til flere forskellige anledninger. Husk at tjekke vejrudsigten på destinationen, så du kan pakke det rette tøj.

Trin 3: Brug packing cubes og vakuumposer 

Packing cubes og vakuumposer er dine bedste venner på rejsen. Det er smarte løsninger, der sikrer, at tøjet er nemt at pakke, ligger godt og ikke bliver krøllet. Packing cubes er perfekte til at holde tøj og sko adskilt, og med vakuumposer fylder eksempelvis jakker og trøjer mindre.

Tøj og sko i en blå garderobe

Trin 4: Rul tøjet 

En af de bedste pakketeknikker er at rulle tøjet i stedet for at lægge det sammen. Med tøjet i ruller krøller det ikke så meget, og pladsen i kufferten udnyttes bedre. En anden pladsbesparende metode er at ”bundte” tøjet, så større beklædningsgenstande pakkes omkring mindre stykker tøj.

Trin 5: Udnyt den tomme plads 

Få mest muligt ud af den tomme plads i eksempelvis sko eller plastbeholdere. Pak mindre ting, som sokker eller andet tilbehør, ned i skoene, og pak dine skrøbelige genstande i plastbeholdere for ekstra beskyttelse.

Trin 6: Pak toiletsager og elektronik sikkert ned 

For at undgå spild og skader bør toiletsager og elektronik opbevares i separate, vandtætte poser. Vælg toiletartikler i rejsestørrelse, og medbring kun det allermest nødvendige. Ledninger og opladere kan med fordel pakkes i en lynlåspose, så de ligger pænt og ikke filtrer.

Tøj foldet i en kuffert
Foto: iStock

Trin 7: Pas på dine værdigenstande

Hav altid værdigenstande som pas, penge og smykker i håndbagagen, hvor de er bedst sikret. Brug en pengekat, en rejsepung eller et gammelt solbrilleetui til at opbevare dine værdigenstande skjult eller diskret.

Trin 8: Lav en pakkeliste

Lav en pakkeliste på forhånd, så du ikke glemmer noget, når du pakker kufferten. Det gør det også nemmere at holde orden og undgå at pakke for meget.

Trin 9: Vej kufferten

Vej kufferten, før du tager til lufthavnen, for at sikre, at den opfylder flyselskabets bestemmelser. Hvis kufferten vejer for meget, kan du tage noget af det tungere tøj på under rejsen eller omfordele vægten mellem den indtjekkede kuffert og håndbagagen.

Trin 10: Nem udpakning

Når du ankommer til rejsemålet, går udpakningen som en leg, hvis du har fulgt vores pakketips. Brug dine packing cubes til at organisere tøjet i skufferne, og sørg for at elektronik og toiletsager er let tilgængelige.

En rød håndtaske

Konklusion

Pak kuffert som en professionel ved hjælp af vores smarte hacks og eksperttips. Vælg den rette kuffert, skriv en pakkeliste, og benyt pladsbesparende teknikker, så får du en skøn rejseoplevelse med ejendele, der er godt sikret og organiseret. God rejse!

Ekstra bagage

Nogle gange har man brug for at pakke mere, end man har plads til. Bare rolig. På SAS-flyvninger er det nemt at tilkøbe ekstra bagage.

Hvordan? Den nemmeste og billigste måde at købe ekstra bagage på er online eller via SAS-appen, når du booker din flyrejse. Det er også muligt at tilkøbe ekstra bagage, efter at flyrejsen er booket. Det sker via Mine bookninger eller ved online indtjekning.