Sådan trykudligner du ørerne

Sådan trykudligner du ørerne

Reducer trykket under start og landing.

Reducer trykket under start og landing.
marts 2024
Find ud af, hvordan du undgår problemer med trykken for ørerne under flyrejsen. Alle påvirkes af trykforandringer under start og landing, både børn, babyer og voksne. Her deler vi de bedste råd til effektiv trykudligning og en mere behagelig rejse.

Tag en snak

At tale hjælper med at holde røret åbent. Så gå i gang, bliv venner med personen ved siden af dig! Når du bliver træt af det, så prøv at gabe (et falsk gab virker også).

Få noget at drikke

Vi har alle set, hvordan babyer falder til ro med det samme, når de får noget at drikke under start og landing. Tag en slurk væske, sut på noget slik, eller tyg tyggegummi – alle er effektive metoder mod blokerede eustakiske rør.

Brug næsespray

Brug en langtidsvirkende næsespray. Sprøjt næsen 30 minutter før afgang og 30 minutter før landing for den mest effektive virkning. Vær opmærksom på, at brug af næsespray ikke i sig selv trykudligner dine ører, men de kan hjælpe med trykudligningen.

Lav Valsalvas manøvre

Lav Valsalvas manøvre. Klem din næse, hold munden lukket og prøv at blæse luft ud gennem næsen.

Lav Toynbees manøvre

Lav derefter Toynbees manøvre. Det er godt at lette trykket i næsen, men gå videre til denne teknik for også at lette trykket i ørerne. Klem forsigtigt din næse, mens du samtidig laver synkebevægelser.

Brug ørepropper

Der findes ørepropper, der letter smerten ved opbygning af tryk i kabinen. De allergivenlige ørepropper EarPlanes er for eksempel designet til at regulere lufttrykket. Du finder dem hos velassorterede apoteker.

Brug en varm klud

Læg en varm vaskeklud eller varmepude over dit øre for at fjerne blokeringen af det eustakiske rør, hvilket vil lette trykket.

Tekst af Liv Lewitschnik