Krystalklart vand ved Rhodos kyst.

Skattene i Rhodos gamle by

Oplev Rhodos' kulturliv og historiske arv med alt fra arkæologiske fund til moderne kunst.

marts 2022
Den gamle bydel, hvor der i årtusinder har boet folk både fra øst og vest, er en myretue af middelalderlige brostensgyder, der snor sig gennem stenarkader og vrimler med scootere, katte og blomster. Der er minder fra korsriddertiden, de osmanske sultaner, ruiner efter oldtidens templer, kristne kirker, muslimske moskéer og en synagoge.
Arkæologisk museum på Rhodos.
Foto: Pexels

Et af Grækenlands bedste arkæologiske museer

Archaeological Museum of Rhodes

Kortmarkør
Akti Sachtouri 8
Rhodos
Vis på kort

Nederst på Riddernes Gade i det flotte tidligere hospital for Sankt Johannes' Militære Hospitalsorden finder man et af Grækenlands bedste arkæologiske museer. Det indeholder fund fra Rhodos (der var oldtidsbyer ved Ialysos, Lindos og Kameiros) og fra andre byer i Dodekaneserne fra flere århundreder f. Kr. Afsæt rigelig tid til at gå på opdagelse i lokalerne ovenpå, hvor nogle af de ældste fund kan ses, og også til at se haverne og de store, smukt placerede mosaikker. Løvestatuen med et tyrehoved på forpoterne er også iøjnefaldende, som den står på en mosaik fra en tidlig kristen basilika på Karpathis. Læg også mærke til Havets Afrodite (Venus), sandsynligvis fra det 4. århundrede f. Kr.

Moderne græsk kunstgalleri på Rhodos.
Foto: Pexels

Moderne græsk kunstgalleri i den gamle fattiggården Syssitio

Modern Greek Art Gallery

Kortmarkør
Sokratous 179
Rhodos
Vis på kort

Det moderne kunstgalleri på Rhodos har den største kunstsamling uden for Athen og er spredt over fire steder i de gamle og nye bydele. Der er kun åbent fra april til oktober, og det ligger i De Hellige Apostles Kirke fra det 15. århundrede og senere "den gamle fattiggård" eller Syssitio øverst på bakken i Sokratous. Med en smuk café på gårdspladsen vises der her moderne udstillinger af de fleste nutidige græske kunstnere, hvor sommersæsonen 2018 starter med graveringer og skulpturer af Dimitris Tsirogiannis.

Myllrande markedsplads

Bazaar

Kortmarkør
Ippokratous
Rhodos
Vis på kort

Med centrum omkring Socratous Gade og Hippocratous Plads og spredt i alle retninger føles den Game Bys gader som en stor basar i sommermånederne. Lædertasker og sandaler, køkkengrej af oliventræ og nymalet kaffe kæmper om pladsen sammen med billige masseproducerede nipsgenstande. På de mere stille gader finder man håndværkeres værksteder og gallerier.

Stormesterens Palads på Rhodos.
Foto: Unsplash

Stormesterens Palads og Riddernes Gade

Palace of the Grand Masters

Kortmarkør
Ippoton
Rhodes
Vis på kort

I 1309 fandt malteserordenen (også kaldet Sankt Johannes' Suveræne Militære Hospitalsorden af Jerusalem) et byzantinsk fort tæt ved havnen, hvor der sandsynligvis tidligere har ligget et oldtidstempel til solguden Helios. På dette velvalgte sted - som også lå strategisk godt på vejen til det Hellige Land - byggede de paladset til deres stormester. Gaden, som skråner ned mod havnen, blev hjemsted for de kroer, hvor ridderne blev betjent på deres modersmål. Til trods for der i århundredernes løb har været både jordskælv og uheldige eksplosioner, er paladset altid blevet repareret, og under besættelsen var det en af Mussolinis boliger.

Og når du er her, så slap af

Efter du har gået omkring og nydt stemningen på stedet, så sæt dig i skyggen med noget godt at drikke eller spise. Sid i gadeplan og på tagene, overalt hvor der er plads til at gøre ophold, og indsug omgivelserne og stemningen. Slap af i Angela Castle, i nærheden af St. Fanourios Kirke, i et hus, der er renoveret, så det føles som et privat hjem fra gamle dage på Rhodos. Find et balkonbord ved Nefeli for at se på mennesker på den travle Hippocratous Plads. Når det er sommer og hele året lørdag aften søger de lokale til den Gamle By, hvor der er musik og modeshow hele natten. Der dukker nye steder op hver sommer, men der er som regel smarte steder i nærheden af den gamle hammam.

Tekst af Jennifer Barclay