
Spørg piloten: Kan et fly svæve?
Få svarene hos SAS' piloter.
”Hvor længe og hvor langt et fly kan svæve afhænger af dets glidetal og de aktuelle vinde.”
Kan et fly svæve? Hvis ja, hvor længe?
/Daniel
Hej Daniel,
For at spare brændstof sigter vi altid efter at lave en nedstigning i tomgang hele vejen ned til landing på enhver flyvning. Det betyder, at vi forbliver i vores flyvehøjde så længe som muligt for at forbrænde mindst muligt brændstof inden påbegyndelse af nedstigningen. Det sker ikke altid ved de større lufthavne, især i myldretiden på grund af restriktioner i luftrummet. Men i mange lufthavne i vores netværk af ruter med mindre trafik findes ofte ankomstruter, hvor vi kan opnå den optimale nedstigningsprofil hele vejen ned til landing.
Vi bruger disse “grønne fremgangsmåder”, når det er muligt, for at reducere det samlede antal fløjne mil i forhold til en konventionel fremgangsmåde. De grønne fremgangsmåder bliver ofte anvendt omkring byområder for at reducere både støj og miljøaftrykket. Når vi når toppen af vores nedstigning, går motorerne i tom gang for derved reducere fremdriften, og flyet begynder at styre nedad. Vi opnår energiudveksling ved at bytte højdetabet med bevarelse af flyvehastigheden og luftstrømmen over vingerne. Faktisk svæver vi nu, hvilket er målet for enhver flyvning.
For at besvare dit spørgsmål i det højest usandsynlige tilfælde af, at alle motorer svigter, vil flyet stadig være i stand til at svæve som beskrevet ovenfor. I så fald skal vi sigte efter den hastighed, som giver det bedste opdrift/modstandsforhold, hvilket giver os mest mulig tid til at svæve, mens vi udfører procedurerne til genstart af motorerne og finder en passende lufthavn at lande i. Hvor længe og hvor langt et fly kan svæve afhænger af dets glidetal og de aktuelle vinde. Under rolige luftforhold kan et fly svæve cirka 100 sømil (185 km) og holde sig i luften i cirka 20–30 minutter startende fra marchhøjde.
Pernilla Nilsson
Senior First Officer
Pernilla Nilsson
Stilling: Senior First Officer
Bopæl: København
Flyver: A319, A320, A321
Flyvetimer: 13.500
Yndlingslufthavn: En smukt beliggende lufthavn, jeg regelmæssigt ankommer til, er Bergen. Landskabet er fantastisk med fjeldene og fjordene. Man bliver aldrig træt af den udsigt.