Grillet blæksprutte med citron

Underbar mat i Nice

På disse restauranter får du god mad og service.

oktober 2022
Det bugner med god madkultur og restauranter i Nice, og der dukker hele tiden nye op. De fleste restauranter i Nice ligger i den gamle bydel, eller omkring trækplasteret Rue Bonaparte. Begge områder tilbyder alt lige fra enkel mad i enkle omgivelser til gourmettempler og michelinoplevelser. Her er et par tips til restauranter med professionel service og fremragende mad til meget rimelige penge. Bon appétit!

Artiskokker og meget mere

Olive & Artichaut fokuserer på god mad af høj kvalitet og lokale råvarer. Og ja, du vil højst sandsynligvis få serveret en skål med oliven og en smule artiskokpuré på din tallerken. Restauranten er ikke så stor, så det er en god idé at bestille bord. Hvis du ikke kan få bord, så prøv søsterrestauranten, Citrus, på den anden side af gaden, der har plads til flere gæster.

6 Rue sainte Réparte
Nice
Vis på kort

Italiensk i Nice

Det lokale køkken er tæt forbundet med det italienske, og der er mange steder i Nice, hvor du kan nyde ægte italiensk mad. Via Latina er ægte italiensk perle med både butik og restaurant. Ud over at tilbyde takeaway med lækre oste, oliven og charcuteri, serverer de frokost i butikkens moderne restaurant. Personalet trækker den autentiske, italienske stemning med til hjertet af Nice, og stedet emmer af syditaliensk, rustik atmosfære.

12 Boulevard Jean Jaures
Nice
Vis på kort

Restaurant med skandinaviske aner

Pure & V er indrettet i skandinavisk stil, og retterne, der tilberedes af en finsk kok, er guddommelige. Pure & V er har en central og rolig beliggende tæt på Promenade des Anglais. Lukket mandag og tirsdag.

15 Rue Bottero
Nice
Vis på kort

Innovative retter

Hvor skal man spise på en mandag, når alt er lukket? Svaret er L’eau de vie! Her serveres overraskende retter, der fungerer usædvanligt godt, fx kalvekødsbryst med pastinak og vaniljepuré, eller blæksprutter med quinoa og granatæbler. Nyd maden med en lokal vin eller en Blue Coast-øl fra det lokale bryggeri.

11 Rue Delille
Nice
Vis på kort

Vegatarvalg

Nice har mange vegetariske og veganske caféer og restauranter, men mange af dem, herunder Badaboom, har kun åbent i løbet af dagen. Badaboom tilbyder et stort udvalg af sunde juice, smoothies og varme drikke samt salater, snacks og dagens ret. Badaboom serverer også lokale øl og økologisk vin – vi er trods alt i Frankrig.

11 Rue François Guisol
Nice
Vis på kort

Servering med ekstra omhu

Restauranten drives af tre venner, der gør en stor dyd ud af at tilberede, servere og præsentere deres fantastiske kreationer. Et besøg på Les Agitateurs giver lyst til at vende tilbage til restauranten igen og igen.

24 rue Bonaparte
Nice
Vis på kort

Udsøgt mad i den gamle bydel

Lille hyggelig restaurant med små borde og masser af liv og stemning. På Comptoir du Marché ændrer menukortet på tavlen sig, afhængigt af hvad der er tilgængeligt og friskt. Stedet kan være fyldt, men personalet forsøger altid at finde en plads på terrassen eller indenfor.

8 Rue de Marché
Nice
Vis på kort

Tekst af Cari Simmons