Spørg piloten Rasmus Ilsø Olsen

Spørg piloten: Hvorfor bliver flyvemaskiner næsten altid malet hvide?

SAS piloter svarer på dine spørgsmål.

august 2022
Hvad laver flybesætningen i løbet af en tur? Hvordan planlægger flyselskaber i tilfælde af dårligt vejr? Hvem er bedre til at besvare den slags spørgsmål end piloterne selv.

”Af sikkerhedsårsager bliver flyene inspiceret for buler, revner og olielækager før hver flyvning. Det er lettere at opdage den slags ting på en hvid overflade end på en mørk.”

Hvorfor bliver flyvemaskiner næsten altid malet hvide?

Hvid er langt den mest almindelige farve på flyvemaskiner, og det er der adskillige grunde til.

Farven reflekterer næsten alt det sollys, der falder på den, og på den måde holder den flyet køligere. Andre farver absorberer noget lys, som så opvarmer flyets krop, så der er en klar termisk fordel ved at vælge hvid. 

Af sikkerhedsårsager bliver flyene inspiceret for buler, revner og olielækager før hver flyvning. Det er lettere at opdage den slags ting på en hvid overflade end på en mørk. Et hvidt fly er også lettere at få øje på, når det er mørkt udenfor, f.eks. under taxi på jorden.

Mange af de maskiner, der flyver i dag, ejes af store leasing-virksomheder, der leaser dem til flyselskaberne. Det er billigere og lettere for flyselskaber at lease et hvidt fly og sætte deres eget logo på det end at male hele flyet på ny. Det er dyrt at male et helt fly, det tager op til to uger at gøre det, og så længe flyet er på jorden, betyder det en manglende indtægt. Bortset fra det falmer andre farver end hvidt efterhånden på grund af sollyset og påvirkninger fra vejret, mens hvidt til gengæld plejer at se godt ud i længere tid. Det forøger malingens holdbarhed, hvad der på den anden side sparer penge.

Malingens vægt

En anden faktor er malingens vægt. Malingen på en Boeing 737 vejer 180 kg, og på en Boeing 747 omkring 500 kg. Mere maling betyder et tungere fly, som forbrænder mere brændstof og forøger driftsudgifterne – noget, de fleste flyselskaber gerne vil undgå.

Fly, der er malet i andre farver end hvidt, har også en lavere værdi ved gensalg, fordi køberen bliver nødt til at male dem igen, hvad der er dyrt, og sandsynligvis også er med til at forøge flyets vægt.

Rasmus Ilsø Olsen
Chief Pilot


Rasmus Ilsø Olsen

Stilling: Chief Pilot
År på SAS: 23
Bopæl: København
Flyver: Airbus A320
Flyvetimer: 11.000
Yndlingslufthavn: København