Blomstervæg fælles have

Fremtidens liv

Hvordan ser moderne bydele ud i Skandinavien?

marts 2021
I hele Skandinavien eksperimenterer arkitekter og planlæggere med nye leveformer i byen, som kan påvirke den måde, mennesker over hele verden vil leve sammen på i fremtiden.

Grøn by

Grønttorvet, København

På området i Valby i København, hvor det gamle grønttorv lå, skyder et nyt kvarter op. Grønttorvet vil bestå af både familieboliger, seniorboliger og ungdomsboliger samt en 23.000 m2 stor park, som bliver kvarterets grønne hjerte. Visionen er at skabe et mangfoldigt boligområde til nye fællesskaber omkring grønne områder.

Området husede tidligere et engrosmarked, og den særlige, grønne identitet videreføres i det nye kvarter med huse, der er opkaldt efter blomster.

Grønttorvet består af både ejerboliger, andelsboliger og lejeboliger, herunder almene boliger. ”Vi er en by for alle”, siger adm. direktør for ejendomsudviklingskoncernen FB Gruppen, Hans-Bo Hyldig. ”Det er en bevidst strategi, som vi lægger mange kræfter i at føre ud i livet. Vi kan ikke kontrollere, hvem der kommer ind, men vi kan kontrollere boligernes prisniveau.”

Nogle af boligerne er indrettet som familieboliger, og området har to børneinstitutioner til de yngste beboere og en skole til de lidt ældre. Desuden er der ungdomsboliger og et kollegiehus til enlige forsørgere. I foråret 2019 stod det nye seniorbofællesskab klar. Et kulturhus fungerer som samlingssted for alle beboerne med bl.a. en café, som giver arbejde til unge fra de omkringliggende boligområder, som har svært ved at finde job.

Grønttorvet har også kontorer, butikker, caféer og ikke mindst frodige, grønne områder. Hver boligblok har en fælles taghave med små nyttehaver og drivhuse, hvor naboer kan mødes og dyrke friske krydderurter og grønsager.

Som en del af det nye forsøg har FB Gruppen, som udvikler området, hyret folk, der skal hjælpe de nye fællesskaber med at slå rod. Medarbejderne arrangerer fællesaktiviteter som at hjælpe beboerne med plantedage, julearrangementer og pop-up-markeder.
”Nu da vi har samlet de forskellige bygningstyper og skabt rammerne for de fælles taghaver og bygninger, skal de også bruges,” siger Hyldig.

Fælleshaverne er allerede godt i gang, og beboerne er begyndt selv at tage initiativer til nye aktiviteter.
”Det er vigtigt at blive en del af fællesskabet og få en følelse af identitet og tilhørsforhold. Grønttorvet skal ikke kun være et sted at bo, men en sted, hvor man lever,” forklarer Hyldig.

Grønttorvets blanding af bolig- og ejertyper betyder, at mennesker med forskellig alder og baggrund har mulighed for at bo i kvarteret. Det giver en afvekslende by, hvor forskellige mennesker møder hinanden i hverdagen.

Danmark har en stærk tradition for at opføre almene boliger og daginstitutioner for at skabe social sammenhængskraft. Men Grønttorvet demonstrerer, hvordan en privat aktør kan modvirke den sociale splittelse i moderne byer. Projektet prøver også at videreudvikle eksemplerne fra små lokalsamfund på landet og frivilligorganisationer i Danmark. Grønttorvets kulturhus kan betragtes som et forsøg på at genoplive idéen med en landsbys forsamlingshus i kontekst af en moderne by, hvor travle byboere kan få et lille skub til at engagere sig i fællesaktiviteter.

Grønttorvet er et eksempel på en ny måde at skabe boligområder på, baseret på danske værdier som lighed, solidaritet og fællesskab, men i moderne rammer, som passer til et moderne samfunds behov.

Fakta Grønttorvet

  • 2.300 blandede boliger, kontorer og erhvervslejemål (første fasen)

  • År: 2016-2021

  • Udviklet af FB Gruppen baseret på en overordnet plan fra arkitektfirmaet Polyform

Industriel styrke

Vulkan, Oslo

Vulcan, Oslos bæredygtige kvarter, ligger ved floden Akerselva i et tidligere industriområde, hvor Vulkan Jernstøberi siden 1873 har haft sine fabrikker. Kvarteret har sit eget kraftværk, som leverer varme og køling til bygningerne. Hvis der er behov for mere energi, kommer den fra en 300 m dyb, geotermisk brønd. Området består af lejligheder, skoler, to hoteller, kontorer, et madmarked, restauranter og kulturbygninger og mindst to store bikuber designet af arkitektfirmaet Snøhetta, som også står bag Oslos ikoniske operahus. Projektet demonstrerer, hvordan man transformerer et industriområde til et bæredygtigt, selvforsynende kvarter.

Fakta Vulkan

  • Boliger, skoler, hoteller, restauranter, kontorer og butikker samt lokaler til koncerter, dans og sport.

  • År: 2004-2014

  • Udviklet af Aspelin Ramm og Anthon B. Nilsen, baseret på en plan fra LPO Arkitekter.

Kulturelt fællesskab

Hauskvartalet, Oslo

Hausmania Kulturhus i Oslo er et uafhængigt, selvstændigt kulturcenter. Beboere, kunstnere, musikere og kulturarbejdere i centret har i samarbejde med konsulenter udviklet et innovativt boligprojekt med billige boliger og fællesrum, alt sammen med høje miljøambitioner. Bygningerne har i øjeblikket et fælles køkken i opholdsrummet, toiletter på alle trapper, lokaler med lav husleje til små virksomheder, workshops, redskabsrum på taget og i baggården og et stort, offentligt bad i kælderen. Projektet viser, hvordan bæredygtige minimalboliger kan se ud, og hvordan boligprojekter kan udvikles med et højt niveau af brugerinvolvering.

Fakta Hauskvartalet

  • Et økologisk, bymæssigt boligprojekt med ikke-kommerciel boligudlejning i en eksisterende bygning på Hausmannsgate 42 og i en ny bygning på Brenneriveien 1.

  • År: 2011-

  • Udviklet af Hausmania Kulturhus sammen med Eriksen Skajaa Arkitekter. Jorden ejes af Oslo Kommune.

Forskelligartede boliger

Vallastaden, Linköping

Et varieret mix af bygninger og mennesker karakteriserer Vallastaden i Linköping. Området er opdelt i mindre dele og bebygget af 40 forskellige aktører. Ejendommene er meget forskellige, hvad angår udtryk, type og ejerform. Der er villaer, rækkehuse og lejligheder og både ejer- og lejeboliger. Alle bygningerne er skabt med mennesket i centrum, bygningerne står tæt, og mange af dem er af træ. Et af husene er inspireret af Antoni Gaudí. De blandede boliger henvender sig også til forskelligartede grupper i mange aldre, med forskellig livsstil, kultur og familierelationer. Der er gode muligheder for at mødes i fælleshuset, fælleshaverne og de grønne områder og parker. Vallastaden er et eksempel på et tæt, grønt og blandet kvarter med mennesket i centrum.

Fakta Vallastaden

  • Nyt boligområde, som knytter det centrale Linköping sammen med universitetet og Mjärdevi Science Park.

  • År: 2011-2017

  • Baseret på en vision fra Linköping kommune

Et fælles samfund

Hammarby Sjöstad

Omkring Hammarbysøen i Stockholm ligger cirka 1.000 lejligheder, som alle er opført efter de mest miljøvenlige principper for energi-, vand- og affaldshåndtering. For nylig er der etableret et ”bylivs-laboratorium”, som skal undersøge, hvordan deleøkonomi kan bidrage til lokalsamfundet og samtidig reducere forbrug og transport. Beboere kan dele cykler, biler og elopladere til biler, og de kan bytte varer og serviceydelser med hinanden via en fælles tjeneste.

Fakta Hammarby Sjöstad

  • Et ”bylivs-laboratorium” etableret for at teste deleøkonomi i det miljøvenlige boligområde Hammarby Sjöstad.

  • År: 2018-

  • Udviklet som en del af det borgerdrevne projekt Sharing Cities Stockholm, organiseret af ElectriCITY og Kungliga Tekniska Högskolan

Tekst af Emelie Koefoed